Brunede kartofler

Det er lettest at koge og pille kartoflerne dagen før brug. Herefter opbevares de i køleskab indtil stegning.

Ingredienser:

400 gram små, faste kartofler
40 gram sukker
25 gram smør

Fremgangsmåde:
  • Kartoflerne skylles og koges til de er møre. Ca. 20 minutter.
  • Kartoflerne afkøles og pilles.
  • Sukker smeltes på panden ved svag varme. Når det er smeltet og gyldent tilsættes smør.
  • Når det bruser op tilsættes kartoflerne.
  • Kartoflerne vendes rundt til de er gyldne og gennemvarme.

© AnesMad.dk

 
 Udskriv ForrigeNæste 

Om opskriften
Tilberedningstid 2 timer
Antal personer 4 pers.