Andesteg

Andesteg smager dejligt, og spises oftes ved højtiderne i vinterhalvåret. Her er en opskrift, der giver et godt resultat. Er du single eller er I to personer til spisning, kan der i stedet for en hel andesteg købes andebryster. Disse steges i 30 minutter ved 200° sammen med æbler og svesker.

Ingredienser:

1 and, ca. 2½ kg
salt
peber
150 gram stenfrie svesker
4 æbler
1 løg
2 gulerødder
2 kviste persille

Fremgangsmåde:
  • Har du købt en dybfrossen andesteg, skal den optøs i køleskabet i ca. to døgn. Husk at sætte den i et fad eller på en bakke, så saften ikke drypper på øvrige madvarer.
  • Ovnen tændes på 160°. Indmaden fjernes, og der fjernes eventuelle blodige sener og anden skylles. Der fjernes overflødigt fedt fra anden. Husk god køkkenhygiejne, når du skal tilberede fjerkræ. Hænder, knive og skærebræt vaskes grundigt før berøring med andre fødevarer.
  • Anden gnides med salt og peber.
  • Æbler skylles, skrælles og skæres i både. Sammen med sveskerne kommes de i anden.
  • Anden lægges på ovnristen med ryggen opad. Bradepanden placeres nedenunder. Andestegen placeres nederst i ovnen. Andestegen skal steges i ca. 1 time og 40 minutter til den har opnået en kernetemperatur på mindst 75°. Kernetemperaturen måles med et stegetermometer, der stikkes ind i det tykkeste stykke kød. Andesteg steges ca. 40 minutter per kg.
  • Ca. 15 minutter før andestegen er færdigstegt hældes stegeskyen fra. Gem stegeskyen til sauce. Anden sættes tilbage i ovnen og der skrues op for varmen til 225°, hvor anden efterbruner i ca. 15 minutter med åben ovndør eller ventil. Hold øje med at anden ikke bliver for brun. Lad andestegen hvile ca. 10 minutter inden den skæres ud.
  • Til stegen hører en god andestegssauce. Skum fedtet af stegskyen. Ca. 7 dl sky hældes i en kasserolle, og bringes i kog. Mel og vand rystes til en jævning, og hældes i skyen ved konstant piskning. Brug eventuelt maizenajævning. Saucen koges ved svag varme i ca. 5 minutter og smages til med salt og sukker. Tilsæt lidt kulør.
Serveres med hvide kogte kartofler, brunede kartofler, lun rødkål og dejlig skysauce.

© AnesMad.dk

 
 Udskriv ForrigeNæste 

Om opskriften
Tilberedningstid 3 timer
Antal personer 4 pers.