Lov landsbykage

Denne opskrift er fundet på Arbejdermuseet i København. På opskriften stod også et andet navn: "Sjakbajdsens drøm". Kagen bliver lidt tung; men den smager dejligt, så den er værd at bruge tid på.

Ingredienser:

2 æg
150 g lyst puddersukker
75 g blødt smør eller margarine
1 tsk stødt kanel
250 g kogt æblemos
75 g hasselnøddekerner
150 g rosiner
225 g hvedemel
3 tsk bagepulver
1 tsk salt

Fremgangsmåde:
  • Pisk æg og puddersukker, til det bliver lyst og skummende.
  • Hak hasselnøddekernerne groft.
  • Tilsæt det blødgjorte smør/margarine, kanel, æblemos, hakkede nøddekerner og rosiner.
  • Bland mel med bagepulver og salt, og rør det i dejen.
  • Hæld dejen i en smurt bageform, 22-23 cm i diameter.
  • Bages på næstnederste rille i forvarmet ovn ved 175° i ca. 50 minutter.

© AnesMad.dk

 
 Udskriv ForrigeNæste 

Om opskriften
Tilberedningstid 1 time
Antal personer 6 pers.