Mærker på mad

Når du køber madvarer i supermarkedet eller hos købmanden, vil indpakningen ofte være forsynet med mange forskellige mærker, der fortæller dig om kvaliteten af maden, hvor den kommer fra, hvad den er pakket ind i, og meget mere. Du får her en forklaring på, hvad nogle af disse mærker betyder:

S-mærket
Dansk I.P.
Det røde Ø-mærke
Max Havalaar-mærket
Der Grüne Punkt
Autorisationsnummer (DK EØF)
Varefakta
Kend varen

S-mærket

S-mærket betyder, at madvaren er "et sundere valg". Det betyder bl.a. at fedt- eller sukkerindholdet er mindre end i andre tilsvarende madvarer. Mærket har således intet at gøre med produktionen af madvaren, og fortæller derfor heller ikke, om der er tale om økologisk produktion. For at få S-mærket skal indholdet af fedt (og i nogle tilfælde sukker) ligge under givne grænseværdier. Dette betyder ikke, at madvarerne er "sunde"; men blot at de er "sundere" end andre tilsvarende produkter.

Reglerne for brugen af mærket er lavet i samarbejde mellem Ernæringsrådet, Levnedsmiddelkontrollen (København) og Sund By-projektet i København, og mærket blev lanceret i 1996. Ernæringsrådet står i dag for administration af mærket.

Links:
Ernæringsrådet
Grøn Information
FDB

Dansk I.P.

Mærket kan findes på frugt og grøntsager, der er produceret i Danmark. Det står for "Dansk Integreret Produktion", og det betyder, at producenten har forsøgt at begrænse brugen af sprøjtemidler ved enten at skifte til biologisk bekæmpelse af skadedyr, eller ved at skifte til mere modstandsdygtige sorter. Dansk Erhvervsgartnerforening har deltaget i udarbejdelse af reglerne for brug af mærket, der altså ikke fortæller, om produktet er økologisk eller ej.

Links:
Dansk Erhvervsgartnerforening
Gartneriets afsætningsudvalg

Det røde Ø-mærke

Ø-mærket findes på økologiske madvarer, der er under kontrol af danske myndigheder. Det findes på varer, der lever op til statens krav til økologi, og hvor produktion, forarbejdning, pakning eller mærkning er under kontrol af de danske myndigheder. Økologiske varer fra udlandet er også under kontrol, blot ikke af de danske myndigheder, og det røde Ø-mærke findes kun på disse varer, hvis sidste del af kontrollen er foregået i Danmark.

Et landbrug skal have autorisation til økologisk drift, før det kan blive til et økologisk landbrug. Denne gives når landbruget er blevet godkendt af Plantedirektoratet, der mindst én gang årligt besøger og kontrollerer de økologiske landbrug.

Fødevaredirektoratet står for kontrollen af forarbejdning og handel med de økologiske varer, og skal bl.a. kontrollere, at økologiske varer ikke blandes med ikke-økologiske varer. De virksomheder, der er under kontrol af Fødevaredirektoratet får, som de økologiske landmænd, også kontrolbesøg mindst én gang årligt.

Links:
FDB
Fødevareministeriet
Landbrug.dk

Max Havelaar-mærket

Max Havelaar-mærket kan bl.a. findes på bananer, te og kaffe, og det betyder, at de bønder, der har produceret varen, har fået en "fair" pris for den. Bønderne, der ofte bor i Den 3. Verden, har altså fået en højere pris for varer, der sælges under Max Havelaar-mærket, end for varer der sælges uden mærket. Desuden er mærket en garanti for, at der er taget miljøhensyn under dyrkningen.

Links:
Max Havelaar
FDB
Grøn Information

Der Grüne Punkt

Der Grüne Punkt er, som navnet måske antyder, et tysk mærke. Mærket angiver, hvordan emballagen skal affalds-sorteres i Tyskland, og det har derfor ingen betydning for danske forbrugere. Mærket angiver ikke, hvordan varen er produceret, eller om emballagen er mindre miljøbelastende end andre former for emballage.

Links:
Grøn Information
Forbrugerstyrelsen

Autorisationsnummer (DK EØF)

Mælkeprodukter, der er købt i et supermarked eller hos købmanden, skal kunne spores tilbage til det mejeri de stammer fra, og kødprodukter skal kunne spores tilbage til slagteriet, og til den gruppe landmænd, hvis dyr er slagtet på det tidspunkt produktet blev fremstillet. Dette er vigtigt bl.a. hvis det skulle vise sig, at der er noget galt med produktet. Derfor er produkterne forsynet med et autorisationsnummer, der sammen med omfattende registrering og dokumentation i mælk- og kødproduktionen sikrer, at produktet kan spores hele vejen gennem produktionskæden.

Link:
Danske Slagterier

Varefakta

Varefakta-mærket, der administreres af Dansk Varefakta Nævn (DVN), findes på mange andre produkter end madvarer. Når et produkt har et Varefakta-mærke så er Varefakta-deklarationen udarbejdet efter ganske særlige regler, der bl.a. andet fortæller, hvilke oplysninger deklaration skal indeholde, rækkefølgen af oplysningerne, osv. Disse regler er udarbejdet for at tage hensyn til forbrugerens ønsker, og de er ofte strengere end lovgivningens krav. Inden et produkt forsynes med Varefakta-mærket sendes det til kontrol på et uvildigt laboratorium, og efter mærkning foretages der stikprøvekontrol ca. én gang om året.

Link:
Varefakta

Kend Varen

På madvarer fra Dansk Supermarked a/s kan man finde Kend Varen-mærket, der betyder, at varen er forsynet med flere oplysninger til forbrugerne end andre varer normalt er. Det gælder bl.a. oplysninger om hvilke råvarer der indgår i produktion af varen, hvor råvarerne kommer fra, hvordan der er blevet sorteret og forarbejdet. Hvis pladsen på emballagen tillader det, fortælles desuden hvordan varen bedst muligt tilberedes og serveres.

Links:
Netto
Forbrugerstyrelsen
Varefakta



Du kan læse mere om mærkning af madvarer på Levnedsmiddelstyrelsens hjemmeside.



Sidst opdateret: 21.06.2003
© AnesMad.dk